Bergen 10.7.1911.

Min egen Ven.

Hvor bedrøvet Deres Brev gjorde mig. Men tag Dem sammen, hvis det er muligt. Jeg tror, alt vil blive uendelig meget bedre, naar De blot kan komme bort ‒ ud af de Stuer, hvor De har lidt saa meget. Naar blot Kræfterne slog til. Ak, kunde jeg dog være hos Dem for at trøste Dem en Smule ‒ lindre lidt ‒ ‒

Jeg har det dejligt her. Er snart ved Frithjofs Gruber, snart paa Landstedet ved Havet, snart her. Og overalt er der skønt. Yachten fører os fra det ene Sted til det andet. Men lidt træt er jeg ‒ og snart er det Hele forbi. Desværre.

Ti Frithof og jeg har det saa rart sammen. Hver passer sit og, naar vi sés, har vi derfor nok at tale om. Der er jo ogsaa meget at interessere sig for i saa stor en Bedrift.

Jo, som Oplæser gjorde jeg Lykke.

Skriv nu strax, hvordan det gaar. Tusinde Hilsener til Dem og til Søster.

Altid Deres Ven

Herman B.