[1911. 26. juli, onsdag]. Jernbanen mellem Bergen og Kristiania, Norge
Bang, Herman til Heise, Inger
A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 951. Postkort; billedsiden viser et fotografi af tre
personer i en gig (en lille hestetrukket vogn) på en
smal vej mellem to høje fjeldsider, og med den
trykte tekst: Flaamsdalen. Bangs tekst på postkortet
er skrevet med blyant, og kortet er uden frankering;
poststemplet Kristiania 27.VII.11.8F; med
postvæsenets stempel »T« og strafporto »10 [øre]«
påskrevet; adressefeltet er udfyldt i Bangs
håndskrift, ligeledes med blyant: Mme Inger
Heise / København. F / Frederiksberg Allée
48.
. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.
Dette udaterede
postkort skal have samme datering som de andre postkort, der kendes fra
Bangs rejse med Bergensbanen i juli 1911; alle er skrevet med blyant, og i
alle kendte tilfælde har Bang glemt at frankere postkortene, før han lagde
dem i postkassen i Kristiania. Poststemplet fortæller, at disse kort er
blevet postbehandlet kl. 8 om morgenen den følgende dag, 27.7.1911.