Mandag.
Min egen Ven.
Uendelig Tak for Deres Brev. De skriver, De er ene ‒ ogsaa jeg er det fra By til By. Og hver Aften maa der sejres paany. Ellers glipper straks Publikum.
Ja ‒ det er anstrængende, men det var nødvendigt. København maatte endnu en Gang undvære mig.
Her sidder jeg i et Taarnværelse og sér ud mod Mälarn og »Kungliga Slottet« og Operaen og alt er svenskt og uendelig storstilet.
Men jeg har altid foretrukket Göteborg...
Lev vel. Og til Søster tusinde gode Hilsner.
Deres Ven
Herman B.