[An Bord des Dampfers] Moltke [den] 11.1.[19]12.
Min egen Ven.
Altsaa ‒ imorgen er vi der ‒ i Amerika. Jeg véd ikke, jeg har altid haft en Skræk for dette Land og har det ogsaa nu. Jeg tror, »Hamburg-Amerika« har snydt mig, og at der er noget galt med min Billet. Isaafald bliver den hele Rejse en lang Lidelse. Men det vil jeg erfare imorgen.... Hvordan Tiden gaaer paa saadan en Oceanbaad? Som hjemme:
Kl. 7½ min Thé
Kl. 8 op, klædes paa, hvad der tager lang Tid paa Grund af Stormen.
Kl. 9. Til Barberen.
Kl. 10 til Lægen.
10-11 Spadseretur, mens Militærkapellet spiller.
Kl. 11-2 Skriver
Kl. 2 Lunch ‒ fem Retter Mad
3-4 Læser
4-5 Fem-Thé ‒ Kunstnerkapellet spiller
5-6 Skriver
6 Bad. Paaklædning
7½ Dinner ‒ otte Retter Mad. Militærk:
9 Spadserer.
9½ I Seng
Hver Dag.
Aa, de Føljetoner. Nu er den første skrevet. Men hvordan er den blevet?
Stormen var uhyre og uhyre skøn. Et Øjeblik skjalv alle. Men den ene skjuler det for den anden.
Tusind Hilsener til Dem og Søster.
Herman.