[1881?]. [København]

Kære Greibe!

Hvor De maa være forbauset og vred. Men jeg har vel kunnet skrive Dem til ‒ men hvad? At min Stilling er ødelagt, at jeg ikke en Gang kan saameget som at skaffe Dem et Eksemplar af »Natt:«N De ved ikke, hvad her er foregaaet; man har ‒ mine Fjender ‒ beskyldt mig for Bestikkelse, og man har paa denne løgnagtige Beskyldning villet kaste mig ud af Journalistforeningen. Nu er disse Rygter gendrevne, Ophavsmanden erklæret for en Løgner ‒ men, gode Gud, om fjorten Dage vil man have fundet paa noget nyt, og jeg er syg, træt, ulykkelig. Min StillingN hænger nu i en eneste Uforsigtigheds Silketraad, og De maa hindre, hindre ved alle Midler, at noget hænder som en Henvendelse til Ferslev. Jeg arbeider nu 12 Timer ved mit Skrivebord i Døgnet ‒ jeg maa vel snart have tjent disse Penge. HanN maa vente ‒ det er desværre blevet en Fremtid, det dreier sig om. Sig ham, at jeg arbeider saa godt, jeg kan for at betale og af al Kraft, men min stakkels syge Hjerne arbeider saa langsomt. De skriver om vi skal være Dus ‒ ved De ogsaa, kære Greibe, om De vil det, ved De ogsaa, om jeg er den, De tror? alle siger saa meget andet om dette stakkels Menneske, og saa meget ondt ‒ vent, til den Dag kommer, hvor jeg kan løfte Hovedet høiere og gøre mine Venner mere Hæder.

Det er saa sent paa Natten, jeg er saa træt.

Lev vel. Tak for hver venlig Tanke.

Deres Ven

Herman B.