Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18820000003

Brev fra Bang, Herman til Riemenschneider, A.C.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NBD 2.rk. Blyantsnummer 541. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger A.C. Riemenschneider grundlagde i 1880 sit forlag og boghandel. Fra august 1882 til konkursen i december 1883 var Bang anonym redaktør af ugebladet Vor Tid , udgivet af Riemenschneider og Salomon.

Kære Hr. Riemenschneider!

Det gør mig ondt at maatte sige Dem, at de Noveller, Hr. v. Reifstrup har sendt Dem, efter min Mening ikke egne sig til Udgivelse. For at være tilladelige maatte saa »intime« Skildringer være baaret af et langt anderledes Talent. Hr. R.' Sprog er desuden ‒ selv i sin Forbedring af den mig ukendte Hr. E ‒ saa forvirret og farveløst paa samme Tid, at man har en Følelse af at ville gjennem en mildest talt slet brolagt Gade ‒ for Prostitutionen. Skade kun, at Persiennerne ikke en Gang altid er nedrullede.

Deres hengivne

Herman Bang.