Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18820700001

Brev fra Bang, Herman til Riemenschneider, A.C.

A København, Det Kongelige Bibliotek, Troensegaard I.1. Blæknummer 13. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. En senere ejer har øverst på brevets første side påklistret et udateret udklip af en avisartikel, der omtaler Riemenschneider og Salomons fremstilling af falske danske pengesedler i 1883, straffesagen og deres firmas konkurs.

Bemærkninger Forslaget til datering støtter sig til Bangs brev til Jacob Hegel, dateret 17.7.1882, der rummer hans skitse til en tilsvarende skuespillerantologi. Planen blev ikke realiseret.

Lørdag.

Bedste Hr. Riemenschneider.

Tingen er et Konkurrencearbeide til »Dansk Skuespilkunst«. En Række Skuespillerkarakterisker samlede, trykte og utrykte. Jeg tror meget paa en saadan Samling, men Langhoff, som har Romanen, vil ei have den.

Emil Poulsen

Jerndorf

Abrahams. (ny)

Coquelin. (ny)

Oda (ny)

Fru Hennings (ny)

Pasca (ny)

Dramaturgien i Aforismer.

En tysk »Dora« (ny.) o:s:v:

Seksten Ark à 25 Kroner trykt og utrykt. Mener De, det var for meget. Udstyrelsen maatte være smuk.

Vil De ikke sende mig af Honoraret strax blot saameget De kan ‒ det meste har jeg jo faaet, men noget er vel tilbage. Blot ialfald 70 Kroner strax efter Modtagelsen. Thi jeg sidder her bogstavelig uden en Skilling i min Lomme og skal paa Tirsdag Middag til Horsens. Send mig strax blot 20 Kroner.

Deres

H. de B.