Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

1882. 17. juli [mandag]. Middelfart

Brev fra Bang, Herman til Hegel, Jacob

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 3742, 4to (Den Hegelske Brevsamling). Blyantsnummer 14. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Det er usikkert, om Bang selv har skrevet brevets datering.

17/7 82

Middelfart Badehotel.

Jeg tillader mig, Hr. Justitsraad, at forespørge Dem, om De vilde paa Deres Forlag modtage et dramaturgisk Værk. Hr. Langhoff tør ei modtage kritiske Arbeider. Jeg mener imidlertid, at dette Arbeide ‒ en Samling Skuespillerkarakteristiker af: Emil Poulsen, Betty Hennings, Oda Petersen o:s:v: en renset og rettet Udgave af mine »dramaturgiske Pennetegninger« vilde have et Publikum, da mit Navn paa dette Omraade dog sikkert er betydeligst, og jeg rigtignok meget ønsker at se meget af dette Arbeide bevaret.

Maaske kunde Billeder sikre en Sukces. Jeg havde tænkt mig 10 Portræter og Bogen paa en 14 Ark. Prisen pr. Ark maatte udelukkende De bestemme.

Muligt tør jeg haabe paa et Svar en af de første Dage, da mit Ophold her er af ubestemt Varighed.

Deres ærbødige

Herman Bang

Middelfart Badehotel.