Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18821224002

Brev fra Bang, Herman til Ferslew, Anna

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 5011, 4to. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Anna Levin: Fra Herman Bangs Journalistaar ved »Nationaltidende«, Gyldendal 1932, s. 117-118 samt en afbildning i facsimile ved s.204-205

Bemærkninger Samme dato sendte Bang det samme håndskrevne digt (med små afvigelser) til sin unge ven Peter Nansen.

24.12.82.

Idag de siger, han blev født, som døde

‒ At redde Mennesket og skabe Verden Glæde ‒

Men vi som altfor sent fik Jordens Støv betræde

Til jublende om Krybben frem at møde

I Kor af Englene og alle Markens Hyrder....

Vi samle kun idag vort Jordlivs bedste Minder

Det sandeste, det kæreste, vi finder.

Til Klang af Klokker vi vor Tanke sender

Med Tak til alle vore ægte Venner.

Og denne Tak, som ‒ tro mig ‒ rig, fremtræder

Saa fattig her i Dumheds Almuklæder ‒

Modtag den venligt, som den Tanken bringer,

Selvom mit Vers med altfor mange Fødder

‒ fik altfor lidt af Vinger.

Deres

Herman B.