[1882. 31. december, søndag]. [København]

Kære Hr. Ferslev.

Lad Deres Hustru læse disse Linier for Dem, som jeg skriver paa Aarets sidste Dag ‒ for at røre Deres Hjerte eller rettere for at lade Deres Hjerte overbevise Deres Forstand. Det er om Hr. Bierring. De ved den Gang vi talte derom, gav De mig Skyggen af et Haab: De sagde, det var umuligt ‒ uden som Gratiale. Paa Hr. B. hvilte ved Siden af Dem alt for os alle. At han helt og uden Sorger kan vie sig til sin Gerning er det vigtigste af alt. Ikke sandt? Og jeg ved, at det er ham svært at leve nu ‒ hans Moder er gammel, begynder ei ret mere at vide Besked. I to Aar har hun omkalfatret paa »Elmebo«N for 8000 Kroner, og Hr. B. nænner ikke at sige hende at de næppe har Raad dertil. Saaledes med alt. Dette ved jeg ikke fra B. men fra andre. Tro, at det er Overbevisningen om det rette heri, som leder mig. Jeg stoler saa trygt derpaa, at De selv vurderer Hr. B. saa høit, at De ogsaa for Foretagendets Skyld ønsker, han skal leve utrykket. Hvad om De lagde i en Portefølje med et lille Kort:

Fra den 9.777 Abonnent.

Gratialet?

Bliver De vred? Eller gjør De mig den Glæde til alt det meget, De har gjort mig i dette Aar, endnu at tro, at dette vilde baade gøre et Menneske lykkeligt, være heldigt for alle og glæde mig usigeligt.

Al ‒ al Lykke i det Aar, som kommer. Ingen ved den Lykke, hvorefter en anden mest længes ‒ men den Lykke ønskes Dem og Deres af

Herman Bang.

Hilsener til alle den siste Aften i det gamle Aar.

Indlagt et Brev til Fruen.