Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18831128001

Brev fra Esmann, Gustav til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Brev, 4 sider. Herman Bang har egenhændigt tilføjet to sætninger i dette brev fra Gustav Esmann (1860-1904) til Peter Nansen.

Bemærkninger Forud for brevets dato var Peter Nansen rejst på familiebesøg i Jylland, se Karin Bang, s. 126.

Onsdag d. 28de November 1883

Kjære Ven!

Skriver Du ikke snart til mig, jeg længes meget efter at høre hvordan Du har det. Jeg har desværre ikke noget nydt at fortælle Dig men naar jeg først hører fra Dig skal Du nok faa Brev. Du hilses meget fra alle herovre men mest hilses Du fra Din hengivne Ven

Gustav Esmann

Fru Ottesen beder mig hilse Dig hun glæder sig over at 2det Oplag af Din Bog er udkommet i Dag, som hun har læst i Avisen

Esmann er som du ser allerede noget paralyseret af det forestaaende. Han har underskriftlig "leiet" mit Lokale til Affodring.

Din H.

En Nyhed har jeg dog at meddele Dig. Herman er begyndt at lære at ride. Foreløbig øver han sig i at gaa med Stropper i Benklæderne. Han kommer nok efter det. Det glæder mig at han endelig har bekvemmet sig til at gjøre noget for sit Legeme.