Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18850109001

Brev fra Bang, Herman til Nansen, Peter

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4043, 4to. Nr. 59. Brev, 2 sider. Brevet er foldet og lukket til en lille kuvert, frankeret med et 4-øresfrimærke, poststempel Kiøben[havn] 9/1 og med Bangs udskrift: Hr. Peter Nansen / ‘Politiken’ / Østergade / K. . Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Fredag.

Naturligvis – jeg glemte igaar fuldstændig (tænk, at en Forfatter, som debuterer paa hollandsk Papir, kan glemmes saa komplet) at der kunde være andre til "Diane" end Dr. og du. Jeg vilde forfærdelig gerne høre det Foredrag – men netop nu for første Gang at høre en af de Brødre – vilde vistnok være for "mycket".

Lad ham nu vække "Sympati" og sky Irritation. Han kan være saa irriterende.

Tal iaften efter Foredraget om en Aktualitet: Bille som "kendt Ansigt". Topsøe har sagt mig mangt og meget, som jeg, naar du ei angiver Kilderne, skal fortælle dig. Du kan jo lade, som du har hittet paa det.

H.B.

Cantor har været her i en Time for at bevæge mig – han sagde meget, som jeg maa tale med dig om. Jeg kan komme hen Søndag Morgen. Lad Esmann læse igennem, hvad jeg har skrevet i "R og R" og "Studierne" om Dumas.

Au revoir.