[1885. 22. februar], søndag. [Göteborg]

Søndag.

Tusind Tak, kære Peter, for dit Brev. Det glædede mig saa meget saa hurtigt at sé din rare Skrift. Jeg er meget trist og meget syg. Jeg havde Krampe igaar af Angst for at tale om Henrik Ibsen N. For første Gang var jeg helt konsekvent om den Mand, og naar jeg har sagt det et Par Gange, vil Foredraget blive paa Høide med Genstanden. Udsolgt Hus og utrolig Entusiasme. Men nok om det. Hvad i al Evighed forbereder I virkelig Revolutionen? Jeg Stakkel har aldrig hørt denne Skytteforening nævne – men det forstaar sig – Anledningen er jo det ligegyldige – Spektaklet og Agitationen er alt. Skriv mig endelig til, hvordan det gaar – helt hastigt, tre Ord mellem to Korrekturer.

Vil du ikke nok sende mig "Politiken" i Korsbaand to Gange om Ugen? Jeg bliver jo saa længe borte fra "den" By. Send mig ogsaa strax "Unge Mennesker "N, "Kammerater "N og "Frøken Mimi "N. Jeg ser dig gyse – men det skal du ikke. "Frøken Mimi" bruger jeg til Paradenummer; "Fra Dødsleiet "N skal jeg læse uden Gnist af Forandring. Dit Navn bliver kendt, kære Peter, og det er det vigtigste. Du vil nok sende mig Bøgerne? Det vil ogsaa gøre mig Turnéen lettere, naar jeg dog har Bevidstheden om at gavne dig lidt. Og min Autoritet her er utrolig. Man skriver om mig en hel Literatur.

Her er vidunderlige Malerier og nogle unge Damer, som holder en Basar for et MusæumN. Saa udulgt LidderN har jeg ikke oplevet. Her paa Hotellet lever man udelukkende af Ærter og Flæsk – jeg som Følge deraf udelukkende af Kaffe. Hvis du var her, skulde jeg faa Mod til at være humoristisk – nu takker jeg kun for dit Brev og ønsker det næste.

Immanuel N maa for mig bruge Pengene til hvad han vil, den lille Sjæl – men Cigarer – naa ja – saa har han noget at ryge saalænge. Jeg har telegraferet til ham – efter hans eget Ønske den tyvende om Morgenen, og han skriver, han har ikke faaet Telegrammet. Jeg vilde ønske, at du var her og ikke skulde til Jeres dumme – "Skyttefester".

Din

Herman.

Jeg reiser herfra Fredag. Dit og Immanuels Billede holder mig med Selskab paa mit Skrivebord. Alle finder, at dit Billede er det "vakkrasta, som fin's["]N – naturligvis. Og jeg siger saa, at du endda er "mycket vackrare". Jeg forbereder dine Turnéer.