Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1885. ca. 23. juni, tirsdag]. Kristiansand

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Niels

A København, Rigsarkivet, Personarkiv 6026: Niels Neergaard, III: korrespondance; intet blyantsnummer. Brev, 1 side; brevpapir med fortrykt slyngmonogram: HJB (uden krone). Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Bang afsluttede sidst i juni 1885 sin flere måneder lange nordiske foredragsturné med få dages ophold i Kristiansand, hvorfra han 24.6.1885 eller kort derefter returnerede til Danmark. ‒ Niels Neergaard (1854-1936) var 1884-1892 redaktør af tidsskriftet Tilskueren

Christianssand.

Kære Redaktør.

Tak ‒ fordi De husker, at »Tilskueren« en Gang havde en Medarbeider ved Navn H.B.

Han skriver imidlertid intet i denne, havde paabegyndt en Teaterartikel, men rev den itu.

Det første, Manden skriver ‒ Skal De faa.

Venlig Hilsen

fra Herman B.