d. Aften
Kære Don.
Nei – kære Peter – hvor gerne jeg end vilde, saa kan jeg ikke tænke mig, at Ida skulde engageres. Hun er for god til at benyttes af vore Ønsker og af Andersen –; saadan er det: dansk lærer hun dog aldrig og som fast ved et dansk Teater taales hun i Længden ikke med et slet dansk eller med et svensk. Saa er hun forbi – ti Finlands Sympati mister hun vel ganske, naar hun officielt forlader Landet.
Lad hende spille saa meget hun vil, og vi vil, paa Dagmar som Gæst – men vi kan ikke forsvare det andet.
Tro mig, at jeg har Ret (du ved dog, hvor gerne jeg vil ærgre og skade en vis Person) dette kan vi ikke. Og forsøg at overbevise Brandes derom.
Din
Herman.
Jeg er i Kasino.