1885. 1. september [tirsdag]. Itter, Tyrol

Itter den 1.9.85.

Min kære Don.

Nei – dette er ikke til at tro. Jeg kom igaar hertil og er ikke kommet mig af min Overraskelse. Itter er et virkeligt Slot – et Slot halvt i Ruiner med mægtige, favntykke Mure, Kæmpehvælvinger og Søiler, som har smuldret hen i Aarhundreder og midt i disse Ruiner – den genopbyggede Slotsfløi høi som Taarn med hundred Værelser og hundred Gange. Kongelig Pragt veksler med ZigeuneragtighedN. Vi spiste idag i den gammeltyske Spisesal – Fru Menter bogstavelig indhyllet i Kniplinger – og efter Diner'en sprang Fruen op og spurgte, om vi ikke kunde drikke Kaffe nedenunder. Det var i Strygestuen, det Sted, hun elsker høiest: Ruinmurene lige uden for Døren; lige under os den skummende Flod og mellem Bjergene, Skyer omslører, Dalen, hvor man høster Hø for anden Gang. Der i Strygestuen drak vi Kaffen af SèvreskopperN, paa et bart Træbord, siddende paa Strygebrædterne.

Og saaledes er alt. Tømmerfolk allevegne, og dog kan hver af os – Elever af Fru Menter har hun taget hjem paa Besøg, to unge Pianister fra Polen er her (Liszt ventes først, et Par Damer bor her) – finde sin Plet, uforstyrret. Jeg sidder i den persiske Sal, helt uforstyrret. Du skulde sé dette Værelse, hvor en syg Fantasi ødslede en Formue. Ved mine Fødder ligger henslængt et gammelt jødisk Dommersværd, som det britiske Musæum vilde veie op med Guld, og udstrækker jeg Haanden til Væggen, føler jeg paa Damascenerklinger, indlagt med Sølv – – Og saa Silketæpperne og de indlagte Sølvkar og de tyrkiske Pragtkaaber, hvis Guldbroderier skinner fra Væggen. Man begraves i Sofaerne, som gemmes bag mørkrøde Silkeportièrer, og man vilde trættesA af Farvelarmen i de mangfoldige Drapperier, hvis ikke Lyset var dæmpet gennem mørkrøde Atlaskforhæng. Og dog er det russiske Værelse og Musiksalen endnu skønnere. Denne Hob af indlagte Møbler, af Sjældenheder og af Tæpper. Fru Menters Soveværelse er kinesisk. Et Silketæppe, broderet i Aar og Dag af mange Hænder, dækker med phanta[s]tisk Blomsterflor Divaens Seng. Værelset er vidunderlig deiligt. Og mer fristende end alt dette tilsammen, gaar hun selv omkring, ubeskrivelig jomfruelig i sin hvide Kniplingsdragt, saa kaad, saa vemodig, saa gammelklog, saa tøset – her paa sit Slot endogsaa soigneret. Hun leger med et ungt Daadyr, de har fanget til hende, og hun fører lange Konversationer med sine Angorakatte. Naar hun er ked af det, læser hun ShoppenhauerN, som hun fanatisk elsker, eller hun synger Gadeviser inde i sit Kapel, der ligger ved Siden af den mindre Spisestue – 1437 blev Kapellet indviet. Nu er det Pulterkammer til daglig, og vore Kufferter staar ved Siden af Altret, men paa de store Høitider læses der endnu Messe. Jeg vil lade Præsten komme en Aften og læse Messe derinde. Fru M. gaar frem og tilbage, mens jeg skriver dette, saa det hele bliver vist meget forstyrret. Hun vil hænge en gylden tyrkisk Lampe op nu strax paa Stedet, og jeg vilde nok ønske, hun vilde vente til imorgen tidlig.

Naa – jeg maa holde op at skrive. Om tre Dage faar Du Rest af "Fædra "N. Skriv til mig her. Paa den anden Side for Avisen. "Et Privatbrev" følger Fædra. Mange Hilsener til "Hvalpen"

Din

Herman.

Til din Autograf-Samling dette Brev fra LisztN.

For Bladet N:]

Paa Slottet Itter er der i disse Dage livligt. Fru Sofie Menter har mange Gæster, blandt dem Fru Wilt , Wiener-Operaens PrimadonnaN, sin Søster Eugenie Menter, en i Tyskland meget bekendt Pianistinde, Herman Bang o:s:v: Et Par Elever fra Petersburger Konservatoriet er ogsaa Gæster hos deres berømte Lærer, og "Mesteren" Liszt, hvis Bolig paa Slottet altid staar beredt, udstyret med fyrstelig Pragt, ventes om otte Dage. Den gamle Mester vil paa Itter lægge siste Haand paa en "tredie Klavérkoncert", som han komponerer for Sofie Menter, og som han for første Gang vil spille paa sin forestaaende Turné. Hvorvidt denne Turné vil gaa til Skandinavien, staaer endnu hen, da Hermann WolffN gør meget store Anstrængelser for at vinde Fru Menter for Tyskland i de seks Uger, Kunstnerinden har Ferie, før hun atter maa være i Petersborg efter Konservatorieferiens Slutning. Herman Bang ledsager i alle Fald Fru Menter.