[1885. 6. september], søndag. Itter, Tyrol

Itter Søndag.

Min kære Peter.

Tak mangfoldigst for dit Brev, som viser mig – iøvrigt unødigt – hvor ivrigt "Fædra"N interesserer dig. Svaret paa dit Brev følger efterhaanden i dette.

Først om StykketN. Du modtager her det hele: 3 og 4 Akt. Der er ikke mer nogen femte.

Jeg har aldrig haft en Arbeidsuge som denne. Jeg afsender til dig glad 3 Akt og begynder paa fjerde, som i gammel Form syntes mig god. Jeg gør den altsaa bedre og bringer den til Ende.

Ser saa, at den er umulig. At det er seigpinende Marsch paa Stedet – udramatisk. Der er intet andet at gøre end at gøre Stykket i fire Akter! Det vil sige – stryge alt af fjerde Akt undtagen Baronessens Scene og – henlægge den til tredie Akt.

Men tredie Akt er afsendt – er hos dig. Altsaa maa man begynde som paany. Atter skrive en tredie Akt. Og jeg tager atter fat paa Arbeidet. Jeg indsér, at Begyndelsen maa gøres bredere og at Baronessen for at lyse op, maa have større og muntert Parti. Jeg sér, at den – iøvrigt fortrinlige – Scene mellem Karl og Zichy er ulogisk, og jeg laver den om: nu handler Karl, da han kysser, af Skinsyge. Jeg tumler og tumler med Baronessens Scene, og i siste Nu – idag – lader jeg den slutte Akten. Du vil i første Øieblik ansé det for et Tab men siden give mig Ret. Det Halvmørke, hvori Akten ender, vil være stolt ovenpaa de heftige Optrin.

Saa fjerde Akt. Jeg omlægger Karl – han er nu ikke mer uskyldig. Det er baade sandere og virkningsfuldere, og ved en lykkelig Indskydelse ender jeg hans Scene med en Replik fra Romanen.

Jeg henlægger Vilsacs Død til Grevens Scene, og jeg giver Baronessen Vittigheden om den døde Mand, som vil lade Latter sprede Tungheden et Øieblik.

Og jeg sender dig Stykket.

Nu til Vanskelighederne. Først UdstyrsstykketN. Jeg indsér ikke, at ikke "Fædra" i kortere Tid kan give en næsten ligesaa stor Aftenindtægt, og fra November til Mai er der lang Tid for Udstyrsstykket. Hvis I vil, maa I beholde Ida og ikke afkøle Interessen – tage "Fædra" før "Adrienne"N. Mine Engagementer binder mig senere. Og hvis de øvrige Vanskeligheder skal overvindes, maa jeg selv være der.

Dernæst Rollerne: Vi har af Herrer: Viehe N – Vilsac (som siden kan overtages af mig, min kære, det er en storartet Rolle); Otto eller Nathansen – Karl; (bliver N. fri tager han Birolle ligesom Viehe); Pio spiller i første og tredie Akt; Aagaard ditto; Victor Neumann ditto; Helsengren ditto, voilà de fire Herrer, som kun har at maskere sig om. Dernæst Sofus Neumann. – Godsforvalteren; KollingN – Baron Petersdorf; Fru Pio N – den "onde" Stiftsdame, Fru ReckeN – Generalinden; Frøken Brock – Baronessen o:s:v:

Tilbage bliver kun Greven – som Z. maa spille. Herre Gud – det hedder ikke som "Gæst" og man gør det altid i Paris. Stykket beror paa Greven i siste Akt.

Just paa Kasino kan Stykket gaa, fordi man kan interessere unge Mennesker for smaa Roller.

Jeg skal selv læse med hver enkelt af Herrerne, og hvis Rasmussen vil spille Stykket, kommer jeg uopholdelig til København. Jeg skal ase som aldrig før.

Politiken, kære Don, har jeg ikke modtaget – saa dit øvrige Brev er "broget" for mine Øine. Send den.

Det er Aften nu, og jeg er for ophidset. Men imorgen tidlig skal jeg skrive og afsende "Ida"N.

Din

Herman.

Adresse: Itter.

NB: Kassér altsaa den tredie Akt, du har, allerførst. Og Jeg beder dig gennemlæse heleA tredie Akt, som nu sendes hundrede Smaating er ændret.

Sig det samme til R N og lad ham læse tredie og fjerde Akt ud i ét. Lad Ida læse det.