© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
30.11.85.
En hjertelig Lykønskning, min gamle Ven. Saa har du altsaa en Søn, et lille rødligt Væsen, som nu skriger i sin Vugge, nogle Skrig, du finder melodiske ‒ og som en Gang skal blive stor.
Det slog mig saa meget ‒ da jeg fik dit Brev: hvor besynderligt de glider, disse Menneskeaar. Hvor kort er det dog ikke siden, at vi altid kaldte os selv og blev kaldt ‒ og af gammmel Vane kalder og kaldes endnu ‒ for »Fremtidens Soldater« og alt dette andet med Fremtiden og inden vi ved det, min Ven, er vi Nutiden, som skal forberede de andres, vore Børns Fremtid.
Hils din Hustru saa meget
fra din gamle
Skolekammerat
Herman B.