Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18851206002

Brev fra Bang, Herman til Brandes, Edvard

A København, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 447. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Edvard Brandes’ anmeldelse af Bangs Excentriske Noveller stod i Politiken 5.12.1885. ‒ Se også Bangs brev til Peter Nansen fra den samme »Søndag«, dvs. 6.12.1885.

Søndag.

Jeg takker Dem meget, kære Dr. Brandes, for Anmeldelsen, der fik mig at spærre Øinene vidt op imorges i min Seng.

Synes De virkelig, at den anden Novelle er god? Jeg synes, den er saa »klein i det« undtagen just tilsist.

De har fuldkommen Ret i Deres Bemærkninger om min Sjæl Franz. Men som den er, vil denne Geschichte dog leve længst. Klogt er det gjort ‒ maatte det bare hjælpe.

Ortografien kommer af min Uvidenhed. Det ender med, at jeg skriver kunde for kunne.

Endnu en Gang Tak.

Deres

Herman B.