[1885. 17. december], torsdag. [Berlin]

Torsdag.

Kære Peter.

Jeg har gennemlevet et Par Uger opfyldt af vanvittigt og pinligt Arbeide. Nu har jeg naaet, hvad jeg vilde foreløbig. I næste Uges Løb vil min første Artikel af Serien "Studienköpfe"N blive trykt i "Tageblatt"N.

Desuden har jeg knyttet Forbindelse med et af Tysklands største Ugeblade: "Pschorrers Familienblatt"N. Der skal jeg foreløbig hver Uge – à la Maupasant – skrive en En-Spaltes-Novellette. Jeg kan jo lade alle mine Operette-Soldater gaa igen.

RedaktørenN af dette Blad, som heldigvis er Millionær, er ogsaa HollænderN og kendte mig godt – fra hollandsk. Jeg er meget elsket i Holland, paastaar han. Jeg burde have anet det. Jeg er saa berømt paa AmagerN.

Det er to Stillinger, som foreløbig intet giver af sig – men det vil komme.

Folk her siger, at jeg har en forbausende Sans for Sproget. Jeg tror det selv – uenig med Henriques N, som bekendt. Jeg vil snart selv kunne vaage over mine Oversættelser og udgive alt først paa Tysk. "Fædra " har faaet en Forlægger i Leipzig N.

Det var mit ydre Liv. Privatliv har jeg ikke. Jeg maa være flittig og er det fra tidlig – jeg staar op Kl 8-9 – til silde. Jeg tænker tit paa Jer – som om jeg gik hjem og hørte et venligt Ord. Enfin – mon ami – ca est bien triste, la vieN.

Hils Hvalpen. Uendelig glæder mig Jeres mange Avertissementer. Hvis jeg intet faar skrevet til Bladets "Jul", maa du alligevel ikke tage de SilhuetterN – de er ikke gode nok.

Alle Hilsener fra

Din

H.B.