1886. 21. januar. [torsdag]. [Meiningen]

21.1.86. Aften.

Nu faaet dit Brev af Tirsdag. I Guds Navn – gør som du vil, kære, lige meget vil det vel nu hjælpe.

Men du maa for at dømme ret vide: at min første Handling var en Depeche til Bergen, hvori jeg bad intet Numer af hin Artikel at udlevere eller bortsende. Jeg haabede saaledes at have "lokaliseret" Ondet. Imidlertid vandt jeg Tid.

Nu vil vel den "slemme" Artikel – der har du Ret, min Søn, og burde hænges – fra de forbandede danske Blade gaa europæisk Runde og – ade, mein Land, DeutschlandN! Jeg havde haabet at den kunde forblive i Bergen; og ud fra denne Forudsætning var min Artikel til "Polit." skrevet.

Afventende Begivenhederne tog jeg herhen. Det saa alt ret vel ud. Blade bad om Bidrag o:s:v: Og Regeringen bevarede Tausheden. Men nu vil vel Ballonen revne idag eller imorgen.

Hvis jeg maa ansé alt for tabt her ɔ: hvis jeg mister min Stilling hos Schorer og i "Tageblatt"N – maa jeg skrabe Penge sammen og reise strax. Til København kommer jeg ikke. Hvad skal jeg der? og jeg bliver jo altid syg af mine Kreditorers evige Stormløb.

Kristiania N tænker jeg, jeg vælger. Det er en smertelig Landflygtighed uden Haab – men, det er én Gang saadan. Jeg har i alle Forhold med dyre Lidelser betalt smaa Synder.

Adieu – mon ami. Hils Hvalpen og tak for Brevet. Naar jeg bliver lidt i Humør, skriver jeg ham til.

Det var jo dog igaar de 21 N.

Herman.

Hvis Artiklen om Sar.N ei er kommen paa, naar du modtager dette – da lad det være. Jeg vil nu helst lade Tingene gaa – og falde.