Meiningen 23.1.86.
Kære Don.
Endelig fik jeg Bladene. Din Slutning er jo fortræffelig. Hvad jeg havde skrevet, erindrer jeg ikke mer. Mig var det ikke det vigtigste.
Jeg tror næppe, at du har helt Ret i at kalde det en "Om-Forladelse-Artikel". Det er en Erkendelse – en første Erkendelse – af en Uret og et Perspektiv ud i det, jeg ønskede her at arbeide for.
I begge Henseender er det den første Sten paa en lang, lang Bro til Berlin.
Du vil spørge mig, om jeg da er Berlin-gal. Ja. Denne By, som ikke har skænket mig en eneste lykkelig Stund – den er Verdens Hovedstad og der maa man lægge Arbeidet hen.
I Hast.
Din
Herman.