1886. 8. februar [mandag]. [Meiningen]

8.2.86.

Dit Telegram, kære Don, modtaget i dette Nu. Ja – naturligvis skal jeg vente. Imorges Brev fra Marer, at det gik "den energiske og resolute" Direktør saa skralt, at man ventede allehaande derude i den Gade. Dit understregede "meget" synes mig at bekræfte en "skral Situation".

Entre nousN – "Tommeliden "N var i Berlin en Fiasco. Na – enfin, derfor kan det jo godt blive en Sukces i den By København.

Du tilbød mig, kære Peter, for et Par Maaneder siden at maatte skrive til dig naar det kneb, med Smaating. Det var før Nytaar. Hvis din Leverandør ikke har tabt Taalmodigheden efter Nytaar – hvad du aabent maa sige – da tilgiv, at jeg gør Brug af dit Tilbud. Jeg kan jo endnu en lille Tid spise og have Stue paa Hotelkredit, men jeg kan ikke saa godt gøre Gæld for to Slips – og Penge sér jeg ikke. Vil du – for jeg er blanket af i alt, da jeg reiste havde jeg lidt og nu ingenting uden SjovertingN – sende mig nogle Slips; et Par LænkeknapperN og tolv Lommetørklæder.

Vil du det? Om "han", som sagt, endnu har Taalmodighed.

Du kender mig godt nok, du, til at vide, at det ikke morer mig at bede dig.

Hils Hvalpen.

Herman.