Wien. Hotel Hammerand. Lørdag.
Kære Kammerraad.
Inderlig Tak for Deres Brev. Og havde jeg dog bare aldrig skrevet mit ‒ saa var De ikke gaaet til Schorer.
I Torsdags Aftes kom Telegram fra København: at Stillingen ved »Politiken« var besat. Men herfra lader man mig ved Boganmeldelse tjene 250 Kroner (Bøger anmeldt, Korrespondancer o:s:v:). Med min københavnske Forlægger er der ligeledes truffet Arrangement, og nogen Mønt er afsendt fra København.
Jeg behøver saaledes ikke Hr. Schorers Penge. Jeg henholder mig ganske til det afsluttede Arrangement. Dem sender jeg alle Manuskripter, at De kan afgøre, hvorhen de skal anbringes.
Hr. Schorer beder jeg Dem meddele: 1) at jeg altsaa ikke er anvist paa at leve af hans Blad. 2) At mine Forbindelser i Danmark er gaaet ind paa faste og maanedlige Betingelser. 3) At jeg her i Wien endelig har modtaget Anbefalinger fra en Række Mennesker til »Neue freie Presse«, Franzos »die Presse«; Wiens »Illustrite Zeitung« o:s:v: At Sacher Masoch allerede levende har anbefalet mig til sine Venner, saa at jeg hurtigt vil have et stort Marked i Wien og Sydtyskland. »Presse« har allerede ønsket mig i sit Ugeskrift!
At jeg som Følge af alt dette henholder mig til det afsluttede Arrangement om 1/4 og haaber ei at skulle falde Hr. Schorer til Uleilighed.
At mine i Norge og Sverig flydende Artikler ei betales, synes man mig ved »Familienblatt« at maatte kunne forstaa: Artikler trykkes ikke den Dag, de skrives.
‒ ‒ Dette til Hr. Schorer og hurtigst. Vil Hr. Schorer ikke trykke mig, finder De, kære Kammerraad, sikkert andre, som vil. Han skal ikke »fylde« sit Blad med Artikler af mig.
Er jeg ude af dette Hotel ‒ Pengene fra Danmark er afsendt Torsdag og kommer vel imorgen, selvom det ikke er nok, er det noget ‒ og Karl hjemme, skal jeg dog vise denne noble Hollænder, at min Situation ikke om fjorten Dage er den samme.
Mit »Jammerbrev« til Hirsch beder jeg Himlen til Vidne paa ikke omtalte Penge med et Ord.
Saaledes haaber jeg, at Sagen med Hr. Schorer har Ende. Ogsaa De ved nu, at han vil tage Fordelene ved at have mig ene ‒ intet mer end Fordelene.
Dem takker jeg, kære Kammerraad endnu en Gang. Jeg vilde ønske, jeg en Gang kunde vise min Taknemlighed i Gerninger. Lev vel. Og gaa strax til Schorer, at det kan komme i Ro.
Altid Deres Herman de B.