[1886. 5. april], mandag. [Wien]

Mandag.

Kære Don.

Syndfloden fra mig til "Politiken" har været stanset af min Sygdom. Stærke Krampeanfald har i en Ugestid hindret mig fra alt Arbeide. Jeg er idag atter bedre og vil fra imorgen ikke forskaane Eder.

Jeg modtog igaar et meget smigrende Tilbud fra den – "nye" DagsavisN, som søger en "literær Mand med Kvalifikationer" til Leder. Det bliver snart en Farce. Jeg lo, saa jeg var lige ved at falde ned af Stolen og ikke mindst af Forsikringen om ... at "Bladet nu vilde gaa i lang Tid". Som om man nogensinde havde vovet at tro, at det ikke vilde gaa "lang Tid". Ca est trop drôle, tout ca.N

Og PingelN – den Sjæl i Overbestyrelsen. Som om man ikke kunde dø uden hans Artikler. Men hvad siger "Vennen" Borchsenius?

Secher bad mig forleden om et Bidrag til en Velgørenhedsavis. "For min og – min Kones Skyld og saa for de Fattiges Skyld", skrev denne Ægtemand, som stolt har baaret sit Revier hen gennem saamange Uveir. Det var før de var gaaet i Orden. Desværre har hidtil Sygdom hindret mig i at efterkomme Anmodningen.

Sig intet om dette til andre.

Gør derimod Ed: Br: min Kompliment for hans Mord på "Æresgæld ", som jeg fra Meiningen løftede til SkyerneN. En saadan Enighed mellem to Autoriteter pynter paa et Blad og belærer Publikum. Han har Ret i alle sine Indvendinger, men det er nu saa Digterværkernes Evne at leve over alle Indvendinger, og sét og læst i Tyskland, hvor den store Scene er revet lige ud af Liv og Sæd og Aand, virker dette Stykke mægtigt.

Ida har været syg – sér jegN. Naa, Stakkel, hun har heller ikke danset paa Roser i København.

Hils Hvalpen

fra Din Herman.

Sig E.B.N, at jeg har været hos Ridderen LewinskyN (som i Parentes sagt er et Bæst til at spille Komedie) men han lod sig nægte hjemme, den Engel. Man er i det hele saa meget høflig her i Wien.