[1886. ca. 5. april] mandag. Wien

Wien. Mandag.

Kære Greibe.

Jeg takker Dem saameget, min Ven. Deres Brev traf mig igaar under et heftigt Anfald af Krampe. Jeg maatte gaa tilsengs og efterlod Brevet ulæst paa mit Bord. Saa meget syntes jeg at vide, at det var langt ‒ og maaske vigtigt. Jeg beder Dem derfor kort at gentage mig dette Indhold. Ti da jeg imorges kom op, var baade det og to Breve fra Nansen N af Stuepigen brændt. »De havde ligget paa Gulvet«. Da jeg nu ikke ved, hvem jeg skylder de 50 Mark og heller ikke, hvem der har sendt mig »das Wunderkind«N i »Fremdenblatt«, og hvem der overhovedet har bevæget »Fremdenblatt« til at tage Novellen ‒ saa beder jeg Dem sige mig dette, kære Greibe. Jeg er endnu idag saa slet, at jeg næppe kan sidde paa Stolen, ellers vilde jeg skrive mere. Endnu en Gang Tak.

Det har været Uger uden Grænser.

Deres Ven

H. de B.