[1886. ca. maj måned] torsdag. [Wien]

Torsdag.

Det er vel noget sént, kære Dr. Brandes, at spørge om Tilladelse til at oversætte »et Besøg«, naar Oversættelsen er ‒ færdig. Men jeg haaber, De vil give »Erlaubnis« nu.

Oversættelsen, tror jeg, er ikke slet.

Men nu skulde der tænkes paa Opførelsen. Professor SbrebenA, en Lærer her, som har et Theater, vil lade Stykket spille og indbyde Agenterne. Det er den bedste Maade til at faa solgt. Men skal vi naa »Burg«, maa Pressen enkurageres. Naar jeg siger Dem, at jeg om to Maaneder forhaabenligA for bestandig forlader Wien for at forlægge mit Exil til Bad og til Vinter til Prag eller Pest ‒ vil De kunne forstaa, at jeg ikke søger nogen Fordel for mig uden ialfald i Forening med Stykket (og kun i dette Forhold) naar jeg spørger Dem, om De ingen Journalister her kender, hvis Navne kunde opgives mig, saa jeg kunde gaa til demA og faa dem ud at sé »et Besøg«. Til »Berliner Tageblatt« skriver jeg selv. Men ogsaa her maa der skrives og det i »Neue, freie Presse«. Jeg har imidlertid ‒ ingen af mine egne Anbefalingskort har jeg afleveret uden til LewinskyN... som ikke var hjemme ‒ ikke Lyst til at blive smidt ned ad Trappen og vil derfor nødig gaa til d'Herrer paa Lykke og Fromme for at bede dem beære Teatret og »Et Besøg«. Ligesaa elskværdig man er i BerlinA ‒ ligesaa absolut tølperagtig er man i Wien.

Jeg spiller jo ingen Rolle i den hele Sag. Er kun en ung dansk, som har gennemsét Oversættelsen.

Oversætteren er en ung Meininger-Skuespiller N, et lyst Hoved og meget begeistret for Dr. Georg Brandes. Det vil blive spillet af to dygtige unge Mænd og en ‒ Dame. Men hende skal jeg vel kudske.

Honorar-Betingelser er det svært at tale om før man har talt med Agenter. Men en Aftale derom ønsker Oversætteren gerne. Hvad fik mon Benzon for »En Skandale«?N

Deres

Herman de B.