[1886. 10. maj], mandag. [Wien]

Mandag.

Kære Peter.

Jeg har igaar faaet Pengene. Og takker. Da jeg faar Avisen mer end uregelmæssigt – gennem Ottesens – N véd jeg ikke, hvad der har været i og hvad ikke.

Jeg var idag hos Franzos til Middag. Han var meget net men fandt vistnok ligesaa liden Smag i mig som jeg i ham. Hos den danske Minister spiste jeg forleden i meget fint Selskab. Jeg fandt det morsommere, siden man dog i det mindste ikke talte om Ibsens "Gengangere " men om det "græske Spørgsmaal"N og "Decentralisationen"N – to Ting, som er mig nyere.

Det "smertede" mig at sé, at Edvard fandt min Artikel om Lindberg saa paafaldende affekteret. Jeg kan nu ikke gøre den Mand tilpas. Og skrive "let humoristisk" om Lindberg er ganske vist fristende – men endda!

Naa, hver Gang, jeg skriver om Teater, viser han mig tilrætte – det er den ældres Ret, næsten hans Pligt.

Jeg har været meget medtaget igen – saa mine Noveller gaar kun langsomtN. Og mine "Skriverier" forresten gør mig bestandig mer mismodig. Det synes mig, som om jeg havde mistet min Ungdoms Fortrin, og de bliver ikke erstattet af nyt og andet.

Undertiden, naar jeg læser "Politiken" synes jeg ogsaa, jeg er saa langt, langt borte fra alt, hvad der bevæger Jer, at jeg næsten ikke vilde undres, om jeg en Dag vaagnede og talte selv et andet Sprog og forstod slet ikke Eders.

Hils Hvalpen.

Din Herman.

NB Send mig dog "Unge Mennesker "N og "Gammel Gæld "N til Oversættelse.