[1886. 31. maj], mandag. [Wien]

Mandag.

Det er jo egenlig overflødigt, kære Peter, at fylde din Skuffe med alle disse Artikler, som ikke trykkes. Men, naar man begynder har man altid Haab om, at denne nu vil lykkes, og saa giver man hen sine tre-fire Timer, og den lykkes dog ikke – og den halve Dag er tabt, og man sender af en dum Artikel, for næste Mandag glad at gaa ind i den nye Uge med den Bevidsthed, at "Politiken" i 7 Numre har trykt af min Hæderspen to Spalter.

Enfin – det er af de Stød, Verden giver. Og man bevarer stadig Haabet. Jeg har nu oplevet denne Maaneds siste Dag. Foruden min Bog har jeg skrevet 43 Artikler – deraf femten til "Politiken". I har trykt syv – Herren véd, hvad der er trykt af den øvrige Syndflod. Og en Maaned kommer rig paa Hede og Besvimelser og nyt Vandværk. Og – "kom hjem". For glad at sulte der. God Morgen.

Gør mig nu ialfald den Tjeneste, at mine veltalte Penge ikke flyder en Uge hos Jeres Expeditør men sendes mig, at jeg kan betale min Ulveværtinde og klemme videre paa "Høiheden"N. Jer sender jeg i en Uge ikke Manuskript. For det behøves ikke. For en Artikel beder jeg gentagende: "Johan Nordling"N. Artiklen er velskreven og Manden er det værdt. Skrive videre om "Burg"N har jeg ikke gjort, fordi jeg har været i for daarligt Humør til paany at ville sættes til rette af Edvard ved Leilighed. Det vilde være mig noget vanskeligt at skrive "let humoristisk" om den Kunstanstalt.

Hils Hvalpen saa mange Gange.

Din

Herman.