Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18860615001

Brev fra Bang, Herman til Jonas, Emil

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 490. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Torbjörn Nilssons forslag at datere brevet til 15. eller 22.6.1886 følges; se hans bog s.290, nr.33, s.336, note 74 og s.337, note 1. Bang flyttede bopæl i Wien midt i juni fra Universitätsstraße 4, IX Bezirk, til Albachstraße 1, Hernals.

Tirsdag.

Kære Kammerraad.

Den hele forrige Uge gik med at skrive om den stakkels Kong Ludvig. Hermed »To Momenter«. Korrektur-Arkene haaber jeg, De har faaet af »H.Høihed«.

Jeg skifter idag Bopæl. Da man til Dato ikke har sendt mig noget af min Fortjeneste for forrige Maaned, blev jeg igaar sagt op til idag.

Jeg har intet og véd derfor ikke, hvor jeg skal tage hen. Send mig ‒ er det aldrig saa lidt ‒ under min gamle Adresse (Universitätsstrasse) strax efter Modtagelsen af dette. Jeg vilde have skrevet Fortalen til »Hendes Høihed« idag, men jeg er for ophidset. Jeg sender den snarest. Jeg saa »The Angelo Troupe« i »Lesehalle«.

Send mig for Guds Skyld 40-50 Mark, kære Raad.

Deres Ven

H. de B.

»Momenterne« skal De give Hirsch samtidig med de første Ark af »Hendes Høihed«.

Hvem har: »Lille Mouche«?

»Fædra«??

Adresse for Svar: Universitätsstrasse 4.