[1886. 2. september] torsdag. Prag

Prag. Torsdag Aften.

Kære Jules.

Torsdag Aften og endnu ingen Penge fra Schou. Han lovede dem Mandag. Han har altsaa ikke en Gang Tirsdag sendt dem afsted.

Jeg sender, hvad jeg har skrevet idag, for at I kan sé, hvad Indflydelse sligt har paa min Produktion: dette er ti Timers Arbeide. Men nu har jeg kun haft en Følelse: et dumpt Raseri over denne samvittighedsløse Slendrian. Jeg maa skrive. Hver Dag beder Lægen mig at fremskynde Arbeidet for at jeg kan faa Fred. Og mens jeg skriver og lider ‒ øger man, uden at tage mindste Hensyn til mig, min Nervøsitet paa denne Maade.

Det er dog saa let for Schou at sende den Smule Penge af.

Jeg retter Korrekturerne samme Dag, jeg faar dem; jeg giver Bogen den Titel, han ønsker; jeg foretager Ændringer, hvis han vil.

Og han kan ikke en Gang faa mine arme Penge sendt efter Løfte. Saa jeg dog i Fred kunde skrive de allersiste Sider!

Bliv ikke vred, at jeg plager dig ‒ men jeg lider for meget.

Hils derhjemme.

Din Herman.

Jeg har nu i en Uge skrevet tre Ark og kan saa have den Glæde at sidde uden Penge!