[1886. 22. november, mandag]. Prag

Prag.

Kære Don.

Jeg havde først tænkt at sende dig alt, hvad "Ved Vejen " vilde føde af Brevskaber – men det er unødigt. Jeg vil kun sende dit Arkiv det vigtigste.

Indlagte er i sin Sandhed foreløbigA det mest talende. "Deres næste Bog maa være en fuld Sukces – ellers er Slaget tabt"N.

Jeg ved det selv. Og denne Bog skal skrives paa Arkbetaling.

Sammenlign en Gang én af deA Ældres Stilling med min: Schandorf eller Topsøe. De er gaaet fra Bog til Bog somA "større".

Jeg har skrevet: SlægterneN – Fædra – VidunderbarnetN – Ved Vejen – – og hvis jeg vilde sammenligne mig (udenfor deres Kreds, som finder mig "selvfølgelig" ligesaa god men ikke siger det tit nok) med Topsøe, hvis bedste Bog var "Nutidsbilleder " – vilde jeg blive grint ud. C'est ca. Og Grunden er saa let at sé: Naar et norsk Højreblad igaar kalder mig en Mellemting af Dilling-PaulsenN, og et norsk Venstreblad benævner mig "Skolens utaaleligste Middelmaadighed["] – da er dette muligt. Og kun muligt, fordi vort Led af Forfattere ikke gaar gennem tykt og tyndt for at rose hinanden – – hvad der er nødvendigt. Jeg har ingen haft, til Dato ingen, som har sagt paa trykt, hvad "Slægterne" var; "Fædra" blev en stor RidikulitetN og "Ved Vejen" er – "et Løfte". Hvilken Forskel paa den Erik Skram, der skrev "Gertrud "N for ti Aar siden og siden da – – har været "Tizians Søn"N. Trøst mig ikke med, at "Fremtiden" vil blive en anden. Vor Tid har kun en Nutid, som skyller bort over Fortiden og sluger alt i Nuet.

"Den næste Bog maa være en fuld Sukces"N.

Vi ser paa Nederlagene: Slægterne og "Fædra" og "de Excentriske" og "Ved Vejen". Vi tænker paa de tusinde kritiske Artikler om Teater, om Bøger og vi siger med Andreas N – for Ret har han: For ellers er Slaget tabt.

Det vil sige: ned paa de femti pr. Ark, du Gamle – der, hvor din Aandsfrænde John P.N sidder og kvidrer paa en tør Pind.

Tro nu ikke, at jeg ikke var taknemlig for E.B's AnmeldelseN. Nærmest beundrer jeg dens Velvilje, som jeg aarevis har gjort alt for at fortrænge. Men se Sagen fra "Salgs-Synspunkt" f:Ex. Eller hvis du skulde have skrevet – vilde du da ikke med helt de samme Ord haveA ordnet Lysforholdene paa en anden Maade. Om sin Generations Bøger skriver man ubevidst som Købmanden, der ordner en Vinduesudstilling.

Adieu, cher. Og tro, at jeg føler mig meget lykkelig, at jeg har uendeligt Haab til Fremtiden, og at jeg tror saa saare paa "den fulde Sukces". Hvis ikke bogstavelig Sult og Kulde lurede paa hver ørkesløs Dag, vilde jeg lægge Hænderne i Skødet og efter at have fældet en medlidende Taare over mig selv – vilde jeg drikke Cognac til jeg laa der – eller dog hellere Portvin.

Andreas har megen Ret, at "Dagbladet"N var det bedste, Falkmann N det ringeste. Det har jeg syntes hele Tiden.

Din

Herman.