Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18861124001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Niels

A København, Rigsarkivet, Personarkiv 6026: Niels Neergaard, III: korrespondance; intet blyantsnummer. Visitkort, beskrevet på bagsiden. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. På visitkortets forside er fortrykt navnet Herman de Bang. i en tillempet skriveskrift.

Bemærkninger Brevet er skrevet på visitkortets bagside. Dateringsforslaget er usikkert, idet det baseres på identifikation af Bangs omtalte artikel med »Ungdom«, se brevene 10.11. og 22.11.1886 til Neergaard. ‒ Niels Neergaard (1854-1936) var 1884-1892 redaktør af tidsskriftet Tilskueren

Onsdag.

Vær ikke vred, kære Red. N ‒ at jeg plager Dem. Det er kun den haarde Nød, som tvinger mig. Hvis De vil gøre mig en stor Tjeneste, da send mig enten Pengene for min Artikel eller Artiklen tilbage, at jeg kan gaa andetsteds hen med den. Syg som jeg er ‒ maa jeg her i dette store fremmede kæmpe og leve fra Dag til Dag.

Deres

Herman Bang.