Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18870122002

Brev fra Bang, Herman til Schiøtt, Julius

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

22.1.87.

Tak, min egen Ven, for dit Brev og Manuskriptet. I næste Uge begynder jeg saa ‒ antagelig Onsdag eller Torsdag. Jeg paa samme Tid er angst og glæder mig dertil.

Véd du, at jeg er ret angst for din »Nordstjerne« ‒ den Politik tager Interessen fra alt andet. Sig mig aabent, hvordan Kvartalet er gaaet. Jeg tænker hver Dag derpaa.

Hermed sender jeg en »Skitze« ‒ hvis Tanke svært har grebet mig selv. Denne Hotelelevator, som løfter Godtfolk ind i Døden. Tag den til »Stjernen« om du vil. Eller giv den til Galschiøtt. Pengene fra »Illustreret Tidende« har jeg ikke faaet. Send dem. Og om du kan tage noget op i din »Stjerne«, da gør det til min Flytning med Kvartalshusleje. Tror du en »Almanak« var umulig at kapre?

For Guds Skyld, min Ven, vær forsigtig i denne Tid, for dit Blads Skyld. Smil tilhøjre og tryk Haand tilvenstre.

Hils din Kone og kys de Smaa.

Din Herman.