1887. 10. februar [torsdag]. Prag

Prag. 10.2.87.

Mange Tak for Brevet, kære Dr. Brandes.

Ja ‒ et »populært« Værk ‒ det var det. Men hvor tage ét? Jeg ved intet. Et Bind »bøhmiske Noveller« ‒ saadan en femten Arks Bog ‒ kunde den foreslaas? De er romantiske, barnlige, men ejendommelige, disse Bøhmere. Og en første Bog af dem vilde indtage ved sin fremmedartede Akcent og Farve.

Hvad et »Originalarbejde« betræffer, da er jo Tingen netop, at jeg vilde saa forbandet gerne have en Oversættelse for i Ly af den at faa mit eget Arbejde færdigt saa godt som min Evne vil. Undertiden synes jeg, at jeg er paa Vej, og jeg kan en Gang imellem her ved mit Skrivebord lé højt op ‒ saa lyslevende ser og hører jeg alle disse besynderlige Stødere, Menneskene, om mig. Men der maatte Tid til ‒ Tid til. Denne BogN turde ikke skrives ‒ som »Ved Vejen« ‒ som en Række Noter uden Stilens Kit imellem. Og det er jo, Herren straffe mig, saa, at jeg ikke kan skrive dansk.

Naa ‒ nok om det. Ikke Betalingens Ringhed ‒ ti hvad harA vel jeg andet at gøre end at arbejde? ‒ men dét, at det tilhører en stakkels Sjæl, der lever deraf ‒ holder mig fra Føljetonen.

Lad hende (Enken) ret ofte faa Teaterbilletterne, Stakkel ‒ hvis hun da har en Kjole at tage paa.

Med Nansen synes jeg, det er græsseligt. Alt er nu ved det gamle, tror jeg. Og Esmann! Saa stort Talent ‒ og saa sjældent et stærkt Øjeblik til at bruge det. Det var jo derfor, jeg i sin Tid holdt saa fast paa Stilling, Ansættelse, Eksamen. Saa har man ligesom en Ramme for EksistensenA ialfald.

Hvad »Politiken« angaar, da beder jeg Dem bestemt sætte en Dæmper paa disse »Mørke Huse« o:s:v:N Det tør ikke fortsættes. Tro mig ‒ en »Dagsavis« betaler sig aldrig mer end et Par AarN. Lad de Herrer til Afveksling være velunderrettede om »Krigen«. Lad Deres udmærkede Veksel-BroderN skrive. Men for Guds Skyld lad Aagerkarlene kun være Ingeniørernes Hjælpere i det kritiske Moment.

For »Et Besøg«N skal De ikke takke. Endnu er det saamæn ikke spillet. Men spilles det og gør sig ‒ fik De ogsaa Penge.

Deres

Herman Bang.