Herman Bangs Breve: 18870523001

Mandag Aften.

Kære Julius.

Naturligvis sér jeg nu hvert Hul i mit Manuskript: Der skal i det igaar afsendte indføjes 1) Hvor han huskede den første Aften da Kampen begyndte o:s:vA (dér hvor Herluf hjemme samtalerA med sig selv:) indføjes en Parentes:

(Ja ‒ det var i Slutningen af det første Aar, just da alle de halve Ord næsten havde bygget hele Aftaler dem imellem): Han kom hjem fra Bal o:s:v:

2) da Gerster er kommet, indføjes efter: Hvor kommer du fra?:

‒ Fra hende ‒ du ved jeg talte om ‒ hun ‒ den gifte.

‒ Ja saa, sagde Herluf.

(‒ Du ‒ sagde Gerster ‒ Du ‒ jeg tror, jeg elsker o:s:v:)

‒ ‒ ‒ Sér du, at Schou lidet fatter dette nye Kærlighedsmoment: Uformuenheden, det forstaar jeg. Og ogsaa du, min Ven, vil være lykkelig nok til at staa det fjernt. Men tusinder vil sé sig gættet og forstaa det.

Vil du nu sige mig: hvor er det muligt at faa et Billede af det skrevne, naar man som i denne Uge plumper ind i:

Alle lo og snakkede... o:s:v:

Lev vel. Før Langhoff faar Manuskriptet beder jeg dig vedlægge medfølgende Blad som Slutning paa I //

Hils hjemme.

Din Herman.

Og svar mig strax om Sagernes Gang i alle Fald paa Brevkort.

Du vil let forstaa den vedlagte Tilføjelse. Ogsaa i II vil jeg, for at »Asta« ikke skal komme for overraskende etsteds indføje tre Linjer med hendes Navn.