[1887. juni?] torsdag. Prag

Prag Torsdag.

Kære Jules.

Hermed Fortsættelsen af I, hvis Slutning følger Mandag. Send det snarest til Langhoff med den Meddelelse, at dette alene er ét Ark. Da jeg nu slet intet andet kan tage mig til, maa han ogsaa strikte opfylde den § i Kontrakten, at jeg for mer end ét ugenligt Ark faar mer Betaling.

Sandsynligvis vil du i dette langt foretrække Afsnittet med Konferentsraaden. Med stor Sikkerhed taler der to betydelige Mennesker???

Er det i det hele ikke saa, kære Gamle, at jeg nu begynder at kunne give alt det, I hos Mennesket har skattet, i min Kunst?

.... »Mathilde Stern« vil til en Begyndelse maaske »glæde« dig mindre. Men døm her ikke, før du har læst III. »Sansehidsende« er Fremstillingen ikke, og denne »Synderinde af Uudviklethed« er ny og frappant i vor Literatur. Moderfølelsen slaar siden et Lyn ned i hendes Fuglehjerne.

Og jeg tror, at »Forargelsen« vil smelte overfor den dejlige Generalinde med Uret paa Badebroen.

Mandag sendes nu Slutn: af I, og saa begynder jeg strax paa II: Gravesens har Bal! Et humoristisk Kapitel, som skal vise, hvordan det moderne Kineseri-København tager sig ud i et »Gevinsthus« paaA Østerbro ‒ og som forøvrigt skal lade Folk lé ud, før Lavinen tager Fart og vi iler mod alle Katastrofernes Optrin.

Saadan noget, som, at Fru Stern har sin gamle Barnepige med som Kokkepige, og Historien med »Skovkilden« ‒ er det, der viser Menneskene, som de gaar og staar.

Hils din Kone og Børnene

fra Din Ven

Herman.

Theodor Franz om Pressen!