Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18870618001

Brev fra Bang, Herman til Schiøtt, Julius

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 424. Brev, 3 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Brevet er i Det Kongelige Bibliotek fejlagtigt anbragt sammen med Bangs breve til Paul Langhoff, NKS 2353, fol. Denne oplagt fejlagtige anbringelse blev påvist allerede i Torbjörn Nilssons bog fra 1965, s.343, note 38.

Lørdag.

Kæreste Ven.

Jeg sender herved Slutningen af første Del og ‒ Begyndelsen af anden. Disse hvide Blade er min Fortjeneste ved det Værk. Saa naaede vi altsaa saa langt. Det er idag den 18, Mandag den 27 haaber jeg at kunne være færdig med I Kapitlet. Det er sandsynligt, at I og II vil blive kortere, III, IV og V meget længere ‒ hvormed hele Bogens Arkitektur af Pyramide ‒ hvor vi nu staar paa Spidsen ‒ vilde fuldt bevares.

Naa ‒ min egen Ven, jeg skal ikke føje mine Bemærkninger til V. Maaske er der baade et og andet, som synes dig ‒ »farligt«. Men i hvert Fald er Optrinenes Fantasi fangende og ubestridelig. Og Kunsten, med hvilken Personerne nu holdes sammen ‒ og med hvilken hver enkelts Skæbne gennem Scenerne fortælles ‒ er ikke almindelig Dusinfærdighed.

Og min Mening er det, at Bogens Alvor vil lyse frem af hver Linje ‒ ogsaa dér, hvor man ellers maaske vilde føle Forargelse.

Jeg afsender Onsdag paany Manskrpt . Naar du da afleverer dét ‒ da bed Langhoff næste Lørdag afsende det mere Penge, som dette og Onsdags-Sendingen er mer end et Ark .... Aa, Gud ‒ om jeg var blot lidt raskere!

Hermed Fortællingen, der vist vil behage dine »Stjerne«-Beboere.

Hils Din Kone og Børnene fra Deres Onkel ‒

din Herman.