[1887. 18. juni] lørdag. Prag

Lørdag.

Kæreste Ven.

Jeg sender herved Slutningen af første Del og ‒ Begyndelsen af andenN. Disse hvide Blade er min Fortjeneste ved det Værk. Saa naaede vi altsaa saa langt. Det er idag den 18, Mandag den 27 haaber jeg at kunne være færdig med I Kapitlet. Det er sandsynligt, at I og II vil blive kortere, III, IV og V meget længere ‒ hvormed hele Bogens Arkitektur af PyramideA ‒ hvor vi nu staar paa Spidsen ‒ vilde fuldt bevares.

Naa ‒ min egen Ven, jeg skal ikke føje mine Bemærkninger til V. Maaske er der baade et og andet, som synes dig ‒ »farligt«. Men i hvert Fald er Optrinenes Fantasi fangende og ubestridelig. Og Kunsten, med hvilken Personerne nu holdes sammen ‒ og med hvilken hverA enkelts Skæbne gennem Scenerne fortælles ‒ er ikke almindelig Dusinfærdighed.

Og min Mening er det, at Bogens Alvor vil lyse frem af hver Linje ‒ ogsaa dér, hvor man ellers maaske vilde føle Forargelse.

Jeg afsender Onsdag paany Manskrpt N. Naar du da afleverer dét ‒ da bed Langhoff næste Lørdag afsende det mere Penge, som dette og Onsdags-Sendingen er mer end et Ark .... Aa, Gud ‒ om jeg var blot lidt raskere!

Hermed FortællingenN, der vist vil behage dine »Stjerne«-BeboereN.

Hils Din Kone og Børnene fra Deres Onkel ‒

din Herman.