Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18870716001

Brev fra Bang, Herman til Schiøtt, Julius

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 987. Brev. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. På brevets bagside har Julius Schiøtt skrevet følgende besked til forlæggeren Poul Langhoff: »Kjære Hr. Langhoff, / Hermed mere Manuskript ‒ bl.a. to Stykker, der skal indskydes. Send [ham ?] paa Lørdag Extra-Penge. / i Hast. Deres Jul. S.«.

Lørdag. 16.7.87.

Kære Ven.

Jeg sender her Slutningen af II samt et større Stykke, der skal indskydes i V ‒ paa Manuskrpt. er angivet hvor.

Jeg skriver nu uden Ophold løs paa III ‒ skønt jeg er meget, meget træt. Men »ham fattes Midlerne« ‒ han »kan ej raste«. At være »Daglejer« og Poet er en grumme Ting.

Heden er her frygtelig. Og Ensomheden undertiden tung.

Hils Kone og Børn.

Din

Herman.