[1887. 28. juli] torsdag. Prag

Prag. Torsdag.

Kære Paul.

Manuskript ‒ Midten af IIIN ‒ afsendt.

Modtaget de tre Ark KorrekturN.

α) i Slutningen af I mangler en Slutning ‒ c: femten Linjer ‒ som jeg i sin Tid har sendt Schiøtt.

β) Et Par af Medarbejderne paa Redaktionen maa jeg stryge, sér jeg. Der er for mange, og det bliver for springende. Det er et Stykke (Isac og Flindt) paa c: en Side, som gaar ud. Dét om Arnoldsen var selvkritisk allerede længst strøget af mig selv.

γ) III begynder aldeles ikke her. Hele Barndom og Ungdom'en hører til II og dét, som i Korrekt: her kaldes »III« kommer paa Side 71: »hele sit Liv, det fjerne ganske nær«.... Saa kommer naturligvis hele Livet (bedst er det imidlertid at lade næsten en Kvartsides Sp:, at Publikum kan udhvile sin svage Tænkeevne til de nye Anstrængelser ‒ og gøre det samme, naar Livet er fortalt) og hele Kapitlet II slutter da med Siden:

‒ ‒ Herluf stod ved Vinduet o:s:v: Det er jo dér paa sit Værelse, han genoplever det. III begynder hos Gersters.

Der er udmærkede Ting i II men det vil blive det Kapitel, Folk vil have mést ondt ved at samle. Udhævelserne lader vi fare. Hvad betyder de blaa Streger? At det skal tydeliggøres? Det skal ské. Tredje Korrektur behøver jeg ikke ‒ naar De passer paa. Men vi vil ikke have det sædvanlige Vrøvl om Korrekturfejl i Kritikerne ‒ vel?

Esmann, som ikke har skrevet til mig mér end halvandet Aar, skrev idag i Anledning af NansenNA; bl:a: bad han mig en passantA »gøre mig Umage med min Roman«!! Har De ladet ham sé noget af MnskrptN? Jeg beder: lad ingen læse noget, før den Dag Bogen kommer ud..... Naa ‒ af Esmann er det jo kun en »billig« Protektor-Rolle ‒ ‒ som »Stuks« Forfatter ikke behøver at lade sig genere af.

Deres

Herman.

Jeg tror Mathilde lykkes mig i IIIN!

Korrekturerne imorgen Middag.