[1887. 13. august] lørdag. Prag

Prag Lørdag.

Min kære Julius.

Saa tusind Tak for dit Brev.

Iforgaars vilde jeg have svaret samtidig med, at jeg afsendte Manuskript. Men i siste Øjeblik kasserede jeg Manuskriptet, som var første Halvdel af IV. Og nu sender jeg Tirsdag ‒ hele V.

Dette hænger saaledes sammen. For Pengenes Skyld sendte jeg Slutningen af III direkte til Langhoff. Og i min nuværende Febertilstand uden Søvn, uden Ro, uden at kunne spise foretrak jeg at skrive V, som er lutter store Optrin fremfor IV. Saaledes vil I faa V først: den er utrolig bevæget, de største Optrin, jeg nogensinde har skrevet.

Men ‒ min Ven ‒ det er ogsaa ude med mig nu. Komplet ude. Al den Tid, jeg ikke skriver, ligger jeg tilsengs; og kommer jeg ikke herfra, vil enA forfærdelig Krise blive Enden.

Jeg kan ikke skrive, min Ven, ti jeg har ingen Tanker i mit Hoved. Jeg beder dig kun, om det er muligt, ligefrem at vise dine »Stjerne-Forlæggere« alt det satte Manuskript af mit og bevæge dem til at sende mig 50 Kr. til Hjælp at komme paa Landet. Det nytter ikke kun at trække paa Langhoff. Det irriterer og skader min Stilling. Gør dér intet Skridt.

Jeg skal skrive til Paul om Stumpen til »Stjernen«N. Jeg betragter det som selvfølgeligt. Men svar mig først: Vil du have Gravesens BalA? De kan bedst løses ud og gaa aleneN. Svar ogsaa, hvad dine Forlæggere svarer ‒ ti jeg bliver hver Dag uslere.

Hils alle. Forhaabenlig er du nu rask.

Din Herman