Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18881208001

Brev fra Bang, Herman til Feilberg, Anna

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4426, 4to; uden blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dateres i forhold til Bangs biblioteksstudier og avislæsning om krigen i 1864 forud for hans rejse i januar 1889 til Nakskov og tilblivelsen af romanen Tine . Se også Torbjörn Nilsson 1965, s.232. Dateringsforslaget er usikkert; det bør måske ligge tidligere i efteråret 1888.

Studiestræde 4. K. Lørdag.

Tak for sidst, kære Fru Fejlberg. Og tro blot ikke, at jeg har taget mig den lille Uopdragenhed saa meget nær. Men meget andet har gjort mig følesløs og trist, saa jeg har været uforskammet nok til ej at skrive før nu.

Det er saa kedsommeligt, at jeg maa sidde her i Byen, skønt Længslen efter Natur og Fred ligefrem piner mig som en rent legemlig Sygdom. Men jeg har saameget at gøre paa Biblioteket, at jeg maa blive herinde og Himlen véd, hvor længe.

Denne Bog vil blive meget vanskelig; hvis den lykkes, vil den til Gengæld maaske blive den indholdsfyldigste af mine Bøger. Men der er saa længe, længe, til alt dette er gennemlevet og en Skildring skabt.

Hils Deres Mand. Tak for hvert Vidnesbyrd om Venskab.

Deres hengivne

Herman B.