Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18890329001

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 6026: Niels Neergaard, III: korrespondance; intet blyantsnummer. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Fejlagtigt anbragt i hendes forhenværende mand Niels Neergaards privatarkiv

Bemærkninger Dateringsforslaget bygger på sammenligningen med Bangs brev, dateret »Fredag« [ca. 8.3.1889] til Niels Neergaard om den snarlige aflevering af manuskriptet til artiklen om den italienske skuespillerinde Adelaide Ristoris udgivne memoirer. ‒ Indtil 1892 var Dagmar Neergaard unavngiven redaktionssekretær for sin mand, da han 1884-1892 var redaktør af månedsskriftet Tilskueren

Fredag.

Kære Fru Neergaard.

Hermed Slutningen af »Ristori«.

Vil Deres Mand i Løbet af imorgen sende mig en foreløbig Anvisning, vilde jeg være ham meget taknemlig.

Desværre er jeg langt fra fornøjet med Artiklen. Jeg lider af altfor stærk Hovedpine.

Og De?? Hvordan gaar Foraaret?

Deres heng

H. B.