Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 18890400003

Brev fra Bang, Herman til Jørgensen, Margarethe

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 5159, 4to. Med blyant »3)« og »april 89«. Brev, 1 side. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dette brev er skrevet forholdsvis kort tid efter den begravelse i Maribo, som Bang deltog i. Indtil videre er det uoplyst, hvem der er død i Peder Jørgensens familie (måske hans fars anden hustru??). Blyantsdateringen »april 89« er formentlig skrevet af ægteparret Jørgensens søn, arkitekt Carl Jørgensen (1888-1973), der i 1967 indleverede de breve, som Bang skrev til hans forældre, til Det Kgl. Bibliotek.

Nakskov. Mandag.

Kære Ven.

Da jeg ikke ved, om Deres Mand er hjemme, har jeg i dette Nu skrevet til Korup, om han vil ordne alt til paa Lørdag . Gaa op til Korups og hold Fruen til Ilden.

Saa kommer jeg altsaa Lørdag Kl. 8 med Toget. Og vi kan tale om alt.

Hvor uhyggeligt det var til Begravelsen slet ikke at sé Dem og Deres Mand.

Jeg kom ikke til Maribo de næste Dage. Hvorfor ikke ‒ det skal vi tales ved om.

Hils Deres Mand, hvis han er hjemme. Gid han ialfald kom til Lørdag.

Deres Ven

H. B.