1889. 9. august, [fredag]. Bratholmen ved Bergen

Brev fra Bang, Herman til Neergaard, Dagmar

A København, Rigsarkivet, Privatarkiv 5866: Dagmar og J.A. Lemming, A.II; intet blyantsnummer. Brev, 2 sider. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Fra junis begyndelse til 9. september 1889 boede Bang som gæst hos familien Sundt og færdedes øjensynlig også blandt andre rigmandsfamilier. Ifølge dette brevs egen ordlyd befandt Dagmar Neergaard sig 9.8.1889 på Skagen. ‒ Indtil 1892 var Dagmar Neergaard unavngiven redaktionssekretær for sin mand, da han 1884-1892 var redaktør af månedsskriftet Tilskueren

Bratholmen ved Bergen. 9.8.89.

Kære Fru Neergaard.

Tusind Tak for Brevet.

Sikkert har De været saare forfærdet over ikke forlængst at have faaet »den lille Novelle«. Men Tingen er, at den ikke bliver saa lille endda og det, jeg nu sender, ͻ: 1/3 af Historien, har taget mig, taget mig helt seks samfulde Uger. Bogstavelig. Resten vil naturligvis gaa meget hurtigere, som altid. Det første Kapitel af en Roman tager mig jo næsten bestandig 1/2 Aar, naar hele Resten gøres færdigt i 4-5 Maaneder. Om en fjorten Dage er jeg vel færdig.

Naa ‒ morsomt og rørende tror jeg, det er blevet. Jeg har jo nu nogen Sikkerhed og nogen Kundskab. Kundskab om Menneskene og Sikkerhed i at tegne dem. Deres Mand kunde, tror jeg, dele Novellen i to Hefter. Den bliver vist for lang til én Portion. Min »småttede« Skrift fylder svært.

Hvor det glædede mig at høre fra Dem. Ja ‒ tro mig ‒ der er bedst i Danmark. Og allerbedst der, hvor man ikke skal i Soiréer, Diners, Soupers og Millionærfrokost. Alt det skal daglig jeg. Disse Mennesker taler om Ægypten som om en nær Omegn, de unge Sønner rejser til Spanien for nogle Uger og min eneste gode Bekendt blandt dette Selskab tog forleden til Ostende nogle Dage, før han tog til Wien at studere. Alt dette lyder særdeles interessant. Men ‒ ‒ Det er bare Ulykken, at det stadigen er mig, som skal faa Latteren (Moro'en hedder det her) i Gang i alle de dejlige Villaer. Hør blot en enkelt Dags Repertoire: Kl. 11 Frokost hos mig for et Par Millionærsønner; Kl. 2 paa Dampskibsbryggen Modtagelse af en gammel Frue, der kom hjem fra Badested; Kl. 4 Thé i »Millionærbakken«; Kl. 7 Blomster ved Kristiania-Dampskibet; Kl. 8 Cirkus med en Venne-Familie; Kl. 9 1/2 Souper paa et Landsted en Fjerdingvej fra Byen. Voilà.

Det er i Byen. Og her paa Landet er vi ofte 20 tilbords ‒ liggende Gæster.

»Oh-Jakerl«, siger Wieneren og mener: Oh-Herre Jesus.

Jeg er opkørt og udtømt. Sé at bevæge Hr. Philipsen til ved Modtagelsen af dette Manuskript at give mig et nyt Forskud paa det næste. Hele Novellen bliver allenfals 2 1/2 Ark. Og 50 Kroner vilde være som Manna i Ørkenen for min tomme Pung. De skulde sendes: Herman Bang. Hotel Nordstjernen. Bergen. Gid de kom. Det næste Mnskrpt. skal De faa om fjorten Dage.

Den 30 August rejser jeg til Trondhjem og følger saa min Rute. Det bliver en frygtelig Tortur ‒ naar man blot tænker paa al den Selskabelighed. Jeg vilde nok ønske, jeg sad hos Dem paa Skagen.

Lev nu vel, kære Ven, og vær rask. Skriv mig snarest til, hvad De synes om Begyndelsen. Hils Manden saa mange Gange

fra H. B.