1889. 12. august [mandag]. Bratholmen ved Bergen

Bratholmen 12.8.89.

Kære Nansen.

Ret tusinde Gange maa jeg bede dig tilgive mig, hvis jeg har gjort dig Bryderi. Men vedkommende Dame har saa mange Betænkeligheder, blev saa ogsaa syg, opsatte fra Dag til Dag. Og jeg – som jo havde skrevet til P.L. N: Tag Dannevirke-NattenN, hvilken dog er god just for dit Tidskrift – var inde i Fjordene med et Par Millionærsønner, saa jeg fik ikke Post og ikke Depecher.

Nu har Damen sagt, at hun skulde fortælle alt idag eller imorgen. I hvert Fald faar du noget, før jeg idag otte Dage rejser herfra.

Ja, kære Peter, læs altsaa, godhedsfuldt, Korrektur. Jeg har idag afsendt 5 ArkN og er i næste Uge færdig.

"Viserne"N maa du – jeg stoler helt paa din Finfølelse til at finde og vælge – tage paa det kg: BbltekN.

Langhoff finder jo II bedst. Jeg tout au contraireN. Jeg tror, det vil trætte. Alle Enkeltbilleder er maaske fortrinlige. Men Kontinuationen, synes mig at briste. Undertiden er jeg helt, helt fortvivlet ved den Tanke: Skulde dette kun være en ny "Stuk"? – Stuk? Her er "Liv" og "Livet" men staar Hovedpersonerne? Hun er givet med megen Dybde i tusind smaa Ting – men glider de tusind Ting sammen?

Kære Nansen – gør nu du alt for ved smaa Ting at fremme Roen. Der, hvor jeg i II vil have nye Sider, er det for ligesom at skabe Stationer paa Vejen. Husk, at Hanne hedder "Sofie". Udryd saa mange sproglige Særheder som muligt. Aa – trods al min Flid, trods alt mit Talent, der vel nok er større end de flestes, har jeg saa mange Fejl.

Skriv ikke til mig om "Tine", før du har læst hele Bogen. De to sidste Kapitler er nemlig – som sædvanlig – gode.

Hils din Kone tusinde Gange. Du vil kunne sé af Skriften, hvor nervøs jeg er. Disse Korrekturer og Tvivl tilintetgør mig.

Din

H.B.