Onsdag Formiddag.
Kære Ven.
Tak for Deres Brev. Naturligvis skal »En dejlig Dag« være færdig, men jeg kan ikke komme bort og faa Ro. En Novelle som denne tager mig samme Tid som et Hovedafsnit i »Tine« og fordrer samme Anspændelse. Nu havde jeg skrevet Revuen som et Middel til at komme bort og saa lukker Philipsen sin Pung ‒ af Vrede og gør derved »En dejlig Dag« den allersletteste Tjeneste. Sad jeg først i Provinsen, skulde jeg sende Mnskrptet peu en peu til Deres Mand.
Vær ikke vred men tro mig: jeg kan her ikke skrive Ting, som blev mig værdige.
Deres Ven
H.B.