Odense. Tirsdag.
Kære Ven.
Hermed Begyndelsen af »En dejlig Dag«.
Dette er fem Dages Arbejde.
Jeg beder Dem nu: ikke at læse dette, før De har faaet mindst dobbelt saa meget til, ti det ødelægger fuldstændig Indtrykket. Men sende det gør jeg for at De kan sé, at jeg er i Vej og nu ikke stanser, før »Den dejlige Dag« ‒ som bliver lang ‒ er omme.
Emmeline bliver lidt efter lidt en Forgrundsfigur i Billedet. Dét har De Skyld og Æren for. De sagde mig, det fandt næsten hende bedst, og De havde Ret.
Jeg lever her som i Nakskov. Ser ingen ‒ taler med ingen. Man kalder det Livet.
Har Neergaard hørt noget om min Ansøgning i Finantsudvalget?
Tusind Hilsener fra Deres Ven
Herman B.