Odense Torsdag.
Kære Ven.
Nu sidder jeg her igen. Imorgen skal De faa »Teaterrevuen«. Jeg laa i København i Sengen al den Tid, jeg ikke var i Teatret. Jeg er meget syg, og sandsynligvis var min eneste rette Plads paa et Hospital.
De maa her i Korrekturen, dér, hvor Generalinden, hjemkommen, staar foran sit Spejl, indføje et fransk Ordsprog, som siger:
»Det er Hip som Hap« ‒ eller:
»Den ene Ravn hugger ikke Øjnene ud paa den anden.«
De kan finde det i et Leksikon. Jeg har intet.
Jeg kan ikke skrive mere, da jeg knap kan holde mig oprejst.
Altid Deres Ven
H. B.