[1889. ca. 22. december] søndag. [København]

Mandag.

Kære Fru Feilberg.

Saa kom der da igen et Brev fra Dem. Hvor tit har jeg ikke villet skrive og har ikke gjort det ‒ midt i alt dette Kævl, Smaakamp, Anstrængelser, som er mit Liv. Om Solen vilde skinne en Dag. Om jeg en Gang fik Ro til i alle Fald at dyrke Kunsten, som er bleven mig tilbage.

Og hvor trist dog selv Kunsten er. Giv mig en Dag Livets Sol, og jeg afstaar Dem den hele Kunst.

Anden Juledag kommer jeg ikke. De hellige Juledage gemmer jeg mig. Men efter Nytaar kommer jeg saa gerne.

En glædelig Jul for Dem og Deres ønsker ret inderlig

Deres hengivne

Herman Bang.

Hils Deres Mand og ogsaa Børnene.